Det er en del af livet at føle og tænke, både postitivt og negativt. Der er ikke noget underligt i at være ked af det og i dårligt humør en gang imellem.

Du er måske ked af det - som mange andre piger og drenge. Det kan der være mange grunde til.

• Det kan være noget med dig selv eller dine forældre.
• Måske er du træt af skolen.
• Måske er du meget usikker.
• Måske føler du dig alene og udenfor.
• Måske bliver du mobbet - eller du er med til at mobbe andre.
• Måske er du så ked af det hele, at der slet ikke er noget ved at leve.

Hvis de dårlige følelser og tanker tager overhånd, så du har det meget skidt og ikke kan fungere sammen med andre, så har du måske en psykisk sygdom.

Få nogen at tale med
Hvis du har det meget skidt, er det første skridt til at få det bedre at tale med nogen om det. Det er vigtigt:

• At du får nogen at tale med.
• At du får hjælp hurtigt.

Der er næsten altid nogen i nærheden, som kan og vil tale med dig og hjælpe dig. Det skal være en, du stoler på, f.eks. en ven, en lærer eller en af dine forældre. Hvis det ikke er nok, kan det være en idé at tale med din læge, sundhedsplejerske eller en anonym rådgivning om problemet.

Har du prøvet at tale med dine forældre om det?
Måske er du bange for at gøre dine forældre bekymrede, måske oplever du, at dine forældre har for travlt. Prøv alligevel at få en fortrolig snak med din mor eller far om det, der går dig på. Der er ikke noget, de hellere vil end at hjælpe dig. Bed om deres støtte og råd.

Der er andre, du kan snakke med
Har du prøvet at snakke med andre i din familie, f.eks. dine bedsteforældre, andre voksne eller dine søskende? Der er også voksne på din skole eller i din fritidsklub, som du kan snakke  med, f.eks. din klasselærer eller pædagogen i klubben.

Du kan kontakte skolepsykologen eller sundhedsplejersken på skolen, og du kan altid tage en ven eller veninde med. På rådhuset i din kommune (socialforvaltningen) kan du bede om at tale med en sagsbehandler, som er parat til at tale med dig om dine problemer. Alle disse personer har tavshedspligt. Det betyder, at du kan bede dem om ikke at fortælle videre, hvad du har sagt.

Hvis du har mistanke om, at du selv eller en af dine venner har et psykisk problem, så tal om det. Det hjælper! 

Udarbejdet af Per og Ellen Schultz Jørgensen