Som lærer og pædagog er du meget tæt på børnene. Du er en konstant voksen i deres tilværelse, og du bruger meget tid sammen med dem. Du er tæt på deres hverdag og kan se de forandringer, der sker med dem på godt og ondt.

Du møder mange børn, der:

• Er aktive og kreative.
• Vokser og udvikler sig.
• Bliver klogere -også i kraft af din undervisning.
• Er sociale og kompetente.

Men du ser også børn, der:

• Er passive og er gået i stå.
• Mistrives, mobbes og er socialt isolerede.
• Er urolige og obstruerer undervisningen.
• Har problemer derhjemme, f.eks. med en forælder, der er psykisk syg, har misbrugsproblemer, udøver psykisk terror eller fysisk vold.

Her kommer din pædagogiske kompetence på en særlig prøve.

De psykiske sygdomme og problemer
De psykiske sygdomme, man typisk ser hos de store børn, er angst og nervøsitet, specielt social angst, tristhed og depression (selvmordstanker er hyppigere, end vi ofte tror), spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi og overspisning), ADHD, misbrug samt begyndende psykose (relativt sjældent).

Viden, fortrolighed og samarbejde
Mange lærere og pædagoger savner viden om psykiske tilstande - men det kræver også mod at være åben og at samarbejde med alle involverede.

Viden kan man finde på internettet, i bøger og på kurser. Se f.eks. Psykiatri-Information, der udkommer hvert kvartal. Læs mere her.

Modet får man gennem samtaler med kolleger og med de involverede. Man vil i langt de fleste tilfælde opdage, at alle er taknemmelige for at få sat ord på problemerne og for at få støtte og opmærksomhed.

Mange skoler arbejder med det system, der hedder Trin for Trin. Det er et program, der lærer børn at sætte ord på følelser. Det er med til at skabe åbenhed og kommunikation om følelser, frustrationer, aggressioner og mobning. Læs evt. mere her.

Tavshedspligt og underretningspligt
Samarbejdet med barnet og forældrene forudsætter tillid og troværdighed.

Tavshedspligt betyder, at forældre og børn kan regne med, at du ikke videregiver fortrolige oplysninger, uden at de skriftligt har givet dig lov.

Underretningspligt betyder, at du har pligt til at underrette f.eks. socialforvaltningen, hvis du får kendskab til forhold, der giver dig formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Her viger tavshedspligten for underretningspligten, men tal med forældrene om det.

Uanset hvad problemet er, gælder det om at forebygge og sætte tidligt ind. Det kræver viden om de pågældende sygdomme og ikke mindst åbenhed og mod til at tale med barnet og forældrene. 

Udarbejdet af Per og Ellen Schultz Jørgensen