Kontakt
PsykiatriFonden Børne- og Ungeafdelingen
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Svar fra rådgivningen

Spørgsmål

Min ven har en 18 år gammel datter, som beskrives som negativ, initiativløs, ugidelig de sidte 4 år Hvad kan hendes forældre gøre? De bor på Færøerne. Har hun mulighed for deltagelse i psykiatrifondens telefonlinje?

Svar

Kære anonyme.

Din vens datter lyder ikke til at trives. Det kan være rigtig svært at være teenager, -det er en sårbar periode i ens liv.4år er dog meget lang tid at have det dårligt. Det er derfor meget fint, at du har støtter familien ved at søge vejledning her. Du skriver, at datteren er initiativløs og negativ. Helt at mangle lysten til at gøre ting man ellers synes om og at have mistet evnen til at kunne finde glæde, kan være depressive symptomer. Det er vigtigt, at din datters ven får hjælp til at få det bedre. Det kræver faglig ekspertise og et grundigt interview at finde frem til datterens manglende trivsel og din vens datter skal derfor søge læge og beskrive sin livssituation for lægen. Anbefal din ven, at datteren skal opsøge sin praktiserende læge. Din ven kan tage med for at støtte sin datter. Lægen har f.eks. mulighed for at henvise til en psykolog, hvis hun skønner, det er den rigtige behandling.

Med hensyn til vores telefonrådgivning er både din vens datter, din ven og du selv meget velkommen til at ringe og tale med en af vores rådgivere, på tel. 39 25 25 25. Telefonerne er åbne ma- fre: 11-23 og lø-sø 11-19.

Bedste hilsner

Mette Kyrpø, underviser

Psykiatrifondens Børne- og Ungeafdeling

   

Emne(r): Depression, Pårørende

Tilbage