Hej
Jeg har haft en depression siden slutningen af 8.klasse og jeg går nu i 10.klasse.
Jeg har forsøgt at få hjælp længe. Jeg har snakket med sundhedsplejersker, læger, lærer, været på ungdomspsykiatrisk og fået en diagnose, og jeg får medicin.
Jeg har haft nogle forfærdelig år og jeg kan ikke se nogen ende på det her.
Når jeg læser om andre, der har haft det, er de altid endt med at prøve at tage livet af dem selv, og så er de blevet indlagt, hvor de efter nogle måneder har fået det bedre.
Mit spørgsmål er så, om det virkelig kan passe, at jeg skal gå sammen vej, før det nogensinde bliver bedre? Det her går udover familie, uddannelse, kæreste og venner, og folk gider efter hånden ikke omgås mig mere, fordi jeg er så trist.
Er selvmordsforsøg min sidste udvej?

 Kære anonyme.

Tak for din mail. Det er rigtig godt, at du skriver. Man skal ikke gå alene med at have det så svært, som du har det. Det er rigtig godt at dele sine følelser og tanker med andre. Jeg kan forstå, at du har været en masse igennem og at du ikke synes, du har fået det bedre. Det skal du ikke stille dig tilfreds med! Ved din kæreste og familie hvordan du har det? Hvis ikke synes jeg, du skal fortælle det, så du kan få deres støtte. De har sikkert lagt mærke til, at du f.eks.mangler lyst til at gøre det du plejer. Du skriver, at du får medicin. Det fortæller mig, at du er tilknyttet en læge eller en psykiater. Du skal henvende dig dér og tale med lægen om, at du er meget nedtrykt, trist og at du har tanker om selvmord. Du kan godt få det bedre!  Den behandling du allerede får er ikke tilstrækkelig, når du har det sådan, som du beskriver. Din læge skal hjælpe dig med at ændre i din behandling, det kan eksempelvis være ændring i medicin og flere samtaler med en psykolog, så din situation ændrer sig. Dine tanker om selvmord er også en del af depressionen, så når din depression bliver bedre behandlet vil selvmordstankerne aftage. Jeg synes, at du skal bede én der står dig nær: eksempelvis din kæreste eller en forælder eller veninde, om at følge med dig til lægen. Det kan være rart at have en med til at hjælpe med overhovedet at komme derhen, til at huske hvad der blev sagt og til at støtte dig i forhold til de beslutninger, du træffer sammen med lægen. Jeg håber, du kan få en tid snart. Hvis ventetiden bliver for svær vil jeg fortælle dig, at du altid har mulighed for at tage til psykiatrisk skadestue. De kan hjælpe med at vurdere, om du har brug for akut indlæggelse. I det hele taget kan du også gøre brug af Livslinien tel. 70 201 201 alle dage 11-23. eller vores telefonrådgivning tel. 39 25 25 25 ma-fre 11-23, lø-sø 11-19. Du kan tale anonymt med en telefonrådgiver også om dine bekymringer i forhold til dine pårørende. Du må ikke give op! Der er hjælp at hente.

Bedste hilsner

Mette Kyrpø, underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling