Min datter har brug for hjælp. Hendes søster og mor (mig) er nylig dianostiseret med ADHD. Min store datter på 18 år blev i januar 2009 henvist til Stolpegården. Hun gik på produktionsskole, hvor en psykolog mente hun havde socialfobi eller ?. På stolpegården mente de ikke hun hørte til. De sendte hende videre til Helsingør psykiatriske amb. Imens blev hun 18 år. her sendte de hende til misbrugscentret for hashmisbrug (selvmedicinering!) Alt dette uden at opnå den hjælp hun har brug for medicin?? diagnose?? Og 11 mdr. er gået. Jeg har forsøgt kontakt med ungerådgivningen, vendt tilbage til Helsingør, forsøgt Rigshospitalet (hun er flyttet til kbh.)Der er ingen hjælp at hente. Det er svært at motivere hende til at blive ved med at arbejde på at få hjælp- samt at tro det kan lykkes.Samtidig kan jeg se hun har BRUG for hjælp. Hvor skal jeg henvende mig så hun kan blive udredt ? imens hun stadig trækker vejret. Hun får antidepressiv (fra feb. 09) og det havde god effekt til at begynde med. Der er noget paradoksalt i, på den ene side erkendelse af selvmedicinering og på den anden et krav fra stederne om at være uden hash i ½ år før man kan blive tilbudt hjælp. I den sidste tid har der i politikken netop stået om denne problematik. Alt går jo i stå og livet knap så festligt, for ikke at sige temmeligt besværligt. Arbejde, uddannelse og socialt liv er ikke eksisterende i denne tilstand af håbløshed. Alle de stakkels unge mennesker.

Kære bekymrede mor.

Jeg kan af dit brev læse, at du kæmper en hård kamp for at få hjælp til din datter. Det lyder endvidere til, at også din datter kæmper med at holde sig fri af sit misbrug/selvmedicinering. Som du har erfaret, er det sådan, at de fleste behandlingssteder ikke tilbyder udredning/behandling ved mindre man er ude af sit misbrug. Min anbefaling er, at du tager din datter i hånden og kontakter U-turn (www.U-turn.dk) eller Rusnavigatørerne (www.rusnavigatoererne.dk), der begge er steder, som både tilbyder afgiftning og behandling over en længere periode. Her kan din datter forhåbentlig få den støtte, som hun har brug for i sin kamp for at holde sig fri af sin selvmedicinering. Endvidere vil I være i kontakt med et system, der kan hjælpe hende videre i forhold til opfølgende udredning og behandling.

Hvis din datter sidder inde med nogle konkrete spørgsmål i forhold til sin aktuelle situation, er hun meget velkommen til at skrive herind.

Held og lykke med det hele.  

Med venlig hilsen

Therese Dittmann, psykolog

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling