Jeg er en pige på 20 år.
Jeg går til dagligt med stor sorg over ja næsten alt. Jeg ved ikke, hvor jeg skal henvende mig.
Jeg bor for mig selv med min kæreste og har gjort det i otte måneder ellers har jeg boet for mig selv, siden jeg var en 14 år. Jeg har boet på børnehjem og lignende altid.
Jeg har damp (adhd) og min psykolog har gjort, hvad jeg kalder for nogle upassende udtalelser.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere. Familien snakker jeg ej heller med og har ikke gjort det snart i 10 år.
Jeg render rundt med en tanke om, at det ville være nemt at forsvinde.
"Ser I, jeg er det man typisk kalder et gadebarn"
Jeg har ingen tæt på mig, så kun min kæreste vil savne mig og det er vist ikke engang sikkert. Han vil nok tro, jeg bare har fundet en anden.
Som I nok har bemærket, er dette et stort ønske om hjælp.
Jeg håber derfor, I kan give mig den rette rådgivning i dette helvede.

mvh miss harder

Kære miss Harder.

Jeg kan forstå, at du har haft svære oplevelser i dit liv med en anbringelse uden for hjemmet, brud med din familie og selv  har du ADHD. Jeg synes, det er meget forståeligt, når du reagerer med stærke følelser, når du har været så meget igennem. Det er naturligt at sørge over, når der er noget i ens liv, som ikke har været eller er, som man ønsker og håber, det skal være. Når du imidlertid skriver, at du føler en stor sorg over næsten alt i dit liv, får det mig til at tænke, at det måske kan være tegn på en depression. Det kan være symptomer på depression, når man taber glæden ved livet, føler håbløshed og ikke kan overskue at gøre noget. Det er helt sikkert tegn på, at du har brug for støtte og hjælp til at få det bedre. For du kan få det bedre! Det skal du holde fast ved.

Jeg vil anbefale dig at søge kontakt med din læge. Nummeret står på dit sygesikringsbevis. For din læge skal du beskrive dine sorgfulde følelser og tanker om, at du tænker på at forsvinde. Lægen vil tale med dig og sikkert stille dig en række spørgsmål for at finde ud af, om du har en depression. Sammen skal I finde ud af, hvordan du bedst får hjælp til at få det bedre.

Hvis du synes, det er svært at få ringet til lægen selv, kan du overveje at bede din kæreste hjælpe med at få bestilt en tid. Det vil også være en god støtte for dig, hvis din kæreste kan følge med hen til lægen. Så kan I sammen tale om bagefter, hvad der blev sagt. Hvis du ikke allerede har talt med din kæreste om, hvordan du har det, kan lægebesøget være en anledning til at tage hul på emnet. Det er godt for dig, hvis din kæreste kan hjælpe dig i denne svære tid ved at tale med dig og ved at støtte dig i at lave aktiviteter, du altid har kunnet lide: f.eks.: gå tur, gå i biografen, se nogle venner. Søvn, motion og en fornuftig kost er også altid godt.

Du skal vide, at du altid har mulighed for at henvende dig til psykiatrisk skadestue. Du kan evt. ringe til vagtlægen  for at få oplyst den nærmeste. En anden mulighed er at benytte vores telefonrådgivning 39 25 25 25  ma-fre 11-23, lø-sø 11-19 eller Livslinien 70 201 201 alle dage 11-23. Her kan du få en anonym samtale og mange fortæller, at det faktisk kan være rigtig rart at tale med en person, når de triste tanker fylder meget. De vil også kunne tale mere med dig om, hvad du bedst kan gøre for dig selv lige nu.

bedste hilsner

Mette Kyrpø, underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling