Hejsa.
Jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op, og min historie er snart så lang, så jeg ikke aner, hvad er start og slut eller hvor jeg skal begynde.. Men jeg vil gøre et forsøg og forkorte det en del:

Jeg har været syg i snart 4 år, startede med anoreksi, fra den ene til den anden dag.
Jeg fik diagnosen i Næstved, hvor jeg kom ca. 4 gange, derefter blev psykiateren syg og jeg blev sendt til en "personlig" sygeplejeske, som kom og havde samtaler med mig, hun svigtede mig så pludselig og jeg røg videre til Vordingborg, Oringe til psykolog, gik der i over 1 år,havde også 2 samtaler med en psykiater der, som rådede mig til medicin som jeg begyndte på, men ham kunne jeg slet ikke med, så begynde ved siden af min psykolog til psykiater i team yngre voksne. Min psykolog skulle så starte egen praksis, så jeg røg over og fik psykolog i team yngre voksne, hvor jeg også havde min psykiater. Så blev kommunerne slået sammen og jeg kunne ikke gå der mere, så jeg blev sendt til Maribo, der startede jeg i gruppe terapi, og enkel mands samtaler, fik også til sidst en psykiater dernede, men nu har de så for nogle måneder siden også svigtet mig og har sagt at de ikke kan hjælpe mig ?? HMM, og der havde jeg lige været oppe og besøg vordingborg psykiatrisk skadestue fordi den var helt gal og jeg havde været nede på ekstra visit i Maribo.. men de mener så ikke de kan hjælpe mig .. hvad gør en pige som mig så ?? .. Bare siger, nå .. jeg kan åbenbart ikke hjælpes, så jeg må jo bare tage livet af mig selv ?? .. fatter det simpelthen ikke ?? HJÆLP !!! På forhånd tak fra en noget opgivende pige, som ellers har lyst til igen at have lyst til livet !

Kære Trine.

Hvor er det godt, at du har lyst til livet igen! Det er den største sejr og det skal være din drivkraft til at få det godt. Du må og skal hænge på, også selvom det er et turbulent forløb, du har haft. Du beskriver, at du har været en del rundt hos forskellige psykologer og psykiatere gennem de 4 år, hvor du har været syg og senest har du fået den besked, at de ikke kan hjælpe dig. Du må endelig ikke give op! Selvfølgelig kan du hjælpes og hjælp skal du have. Jeg synes også, du skal vide at den gennemsnitlige sygdomsperiode for anoreksi er 3-6 år. Som du kan se er der mange andre, der, som du, oplever at det tager tid at blive rask.

Du skal kontakte behandlingstilbuddet i Maribo og din psykiater for at høre, hvilke andre tilbud der findes for en pige som dig. De bør have den fornødne viden til at henvise dig videre til et relevant tilbud i dit område.  

 Der er også mulighed for at søge yderligere støtte. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) søger lige nu deltagere til en støttegruppe for mennesker med en spiseforstyrrelse i Vordingborg- Nykøbing F området. Se dette link: http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/page.asp?artid=40&cat_id=30 eller se på LMS´hjemmeside www.spiseforstyrrelse.dk  måske kunne det være noget for dig? På denne hjemmeside kan du finde mange relevante informationer blandt andet har de en socialrådgiver-mailrådgivning. Hvis dit nuværende behandlingstilbud eller din psykiater ikke kan tilbyde anden behandling, kan du sende en mail til raadgivning@spiseforstyrrelser.dk  og få rådgivning fra en socialrådgiver med speciale i spiseforstyrrelser.

Du skriver, at du kender og bruger psykiatrisk skadestue. Det er vældig godt og bliv endelig ved med det. Du kan også overveje at ringe til vores telefonrådgivning 39 25 25 25 ma-fre 11-23, lø-sø 11-19, som mange synes det er rigtig rart at anvende.

Jeg håber, du kan få gavn af mit svar.

Bedste hilsner

Mette Kyrpø, underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling.