Hej. Jeg er en ung kvinde på 28 år. Jeg bor sammen med mine 2 børn på 3 år og 4,5 år. Jeg ejer en udlejnings ejendom. Jeg har gået sygemelde i 1 år pga. en fejloperation. Jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet, via en revalidering, som er en arbejdesprøvning på et halvt år.
Min barndom var heller ikke den nemmeste. Min mor fik tæv af min far og min far udførte psykisk terror. DeT var i et af de sene skoleår. Jeg ikke måtte være sammen med nogen efter skole, så skulle det være hjemme ved os. Jeg ville ikke have nogen med hjem, da man aldrig kunne vide, hvad humør min far var i.
Der er så mange ting at lave herhjemme med 2 små + administrationen af ejendommen. De sidste 2 år har taget mine kræfter, -har været igennem seperation og byretten med bopæl på børnene, som min x valgte, vi skulle igennen. Jeg ankede den sag. Så kom vi i landsretten i sommers. Dér fik jeg medhold i mine påstande. Så har jeg været kæreste med en i et misbrug i 1,5 år. Jeg boede med ham knap 1 mdr., så jeg smed ham ud. Efter jeg smed ham ud, har han ikke haft noget misbrug. Ved ikke lige hvad jeg skal gøre der nu...
Min x vil have mig i statsamtet igen, for at søge om mere samværd. Jeg har lige glemt at nævne, at han også kræver 100.000 kr. for min ejendom, pga. vi var gift, da jeg fik lov til at købe den billigt af mine bedsteforældre. Jeg kan ikke skaffe så mange penge. Advokaten skal have 30.000kr indtil videre. Den eneste grund, til jeg vil eje noget, er for at garantere mine børns fremtid. Det ved min x også godt.
Jeg gik og græd om aftenen i ca. 14 dage, så var der et vandrør, der knækkede for anden gang, i en lejlighed vi er ved at renovere. Der begynde jeg at hyle, kunne slet ikke stoppe. jeg tror, jeg græd i 3 timer, -kunne slet ikke stoppe. Der ringede jeg til lægen. Jeg fik 2 slags antidepressiv medicin, en til om dagen og en til at sove på. Da jeg ikke har kunne falde i søvn om natten de sidste 7-8 mdr., hvis ikke mere. Jeg har været i medicinsk behandling i 16 dage nu.
Jeg skulle til møde på kommune idag. I går aftes sad jeg og græd pga. nerver for, hvad mødet gik ud på.Jeg begynde at se om, der var noget at se i tv. Der var ikke noget, jeg ville se, Så sad jeg og græd over, at der ikke var noget i tv. Da jeg tænkte over det, græd jeg endnu mere over, at jeg græd pga., at der ikke var noget i tv.
Jeg vil så gerne snakke med nogen. Jeg har bare ikke råd til selv at betale. Hvor kan jeg snakke med nogen?
De eneste tidspunkter jeg har det godt og kan få tingene til at hænge sammen, er når jeg er sammen med mine børn.
Jeg vil så gerne ud af den her situation, Jeg ved bare ikke hvordan.
Kommune vil sende mig i arbejdesprøvning den 1. Jeg magter det ikke. Jeg vil så gerne igang igen. Men vil helst være sammen med andre i samme båd som mig, til jeg er på fode igen.
Hvad kan jeg gøre?

Jeg håber så meget på, at I kan hjælpe mig.

Kære tabumailer

Tak for mailen. Det lyder til, at du er lidt mast af alle de ting, der sker omkring dig lige nu, men jeg kan også høre, at der er tidspunkter, hvor det fungerer rigtig godt for dig - nemlig når du er sammen med dine børn. Der er flere spørgsmål i din mail, og jeg skal prøve at svare på dem alle.

Du skriver om din situation med din eksmand og en opslidende retssag, og du skriver, at han vil søge om mere samvær i statsamtet. Jeg tænker, at du enten kan gøre brug af din advokat, som lyder til at have hjulpet dig igennem den tidligere retssag og ankesag eller du kan henvende dig til mødrehjælpen, som er gode til at rådgive omkring samværssager. 

Derudover fortæller du om, at du græder over små ting, har svært ved at sove og generelt har brug for at snakke med nogen. Jeg synes, at du skal starte med at henvende dig til din læge og få en snak med ham omkring dette. Du skal fortælle ham, hvordan du har det, så han kan vurdere, om du reagerer naturligt på en svær situation eller om du er på vej til at udvikle en depression. Hvis der er tale om en depression, har du mulighed for gennem sygesikringen at komme til at tale med en privatpraktiserende psykolog, hvor du derved kun skal betale ca. 1/3. Hvis du ikke har mulighed for dette, kan du søge kommunen om hjælp hertil.

Derudover er der den del af kommunen, som vil hjælpe dig i arbejdsprøvning. Jeg vil foreslå, at du snakker med dem omkring, hvordan du har det og høre, hvordan de kan hjælpe dig. De har mulighed for - sammen med dig - at vurdere, hvad du har brug for og hvornår du kan overskue at komme igang igen. De har også mulighed for at hjælpe dig i forhold til at snakke med nogen om, hvordan du har det.

Jeg håber, det var svar på alle dine spørgsmål. Hvis ikke, er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen.  

Med venlig hilsen

Dorte Sønderholm Andersen

cand. psych

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling