Hej? Jeg er en pige på 13 år. Mine forældre er skilt og det blev de fra 2-3 måneder siden. Jeg savner min far rigtig meget og har ikke set ham siden mine forældre blev skilt. Min far er alkoholiker, så jeg har ikke lyst til at se ham og savner ham mega meget, hvad skal jeg gøre? Jeg er ked af det hver dag, fordi jeg savner ham og tænker på ham? Har lyst til at begå selvmord, er det en god ide? Hvad kan jeg gøre?

Hej med dig

Tak for din mail. Hvor er det godt, at du forsøger at ændre din meget svære situation ved at gøre noget aktivt, som at skrive hertil.

Det er noget rigtig møg, når ens forældre skal skilles og tit har de ikke overskud til at tænke på, hvordan børnene har det, fordi situationen er svær for dem selv.

Det er en hård tid, du går igennem, fyldt med mange svære følelser og tanker. Du skriver, at du savner din far, som du ikke har set i 2-3 måneder og at han er alkoholiker. Det lyder så som om du skriver, at det er fordi, han er alkoholiker, at du ikke har lyst til at se ham? Du tænker på, om du er ked af det hver dag, fordi du savner din far og tænker på ham. Det gør ondt at savne. Det er noget, som nærmest alle skilsmissebørn oplever, når de ikke ser begge deres forældre, for den ene er der jo ikke. Det at savne kommer for mange til at være noget, de lærer at leve med og så kan det blive nemmere med tiden.

Det er klart, at du savner din far. Han er der ikke og jeg ved ikke, om han har drukket ’altid’ eller om det er noget, der er startet for kortere tid siden. Hvis han ikke altid har drukket, er det også en stor sorg for dig, for din ’gamle’ far er der jo ikke mere.

Der er flere ting i gang i dit sind lige nu, tænker jeg. Det at være barn af en alkoholiker er hårdt arbejde for følelserne. Mange børn med en forælder der drikker, ved jo ikke helt, hvordan de kan forvente, at far reagerer, når han er fuld – eller ædru - og skal bruge mange kræfter og energi på at lægge mærke til om han er fuld og hvordan stemningen i hjemmet ellers er. Så det er den ene bunke af ting, den anden er, at I ikke bor sammen mere. Måske er du rigtig bekymret for ham? Kan han klare sig selv? Eller måske du er vred på ham? Det kunne måske være, at du kunne have lyst til lave en aftale med far om, at I ringer sammen, så du lige kan få lidt kontakt til ham?

Det er rigtig vigtigt for dig at finde voksen, som du kan snakke med om de her ting. Måske der er en lærer eller en nabo, som kan hjælpe dig til at forstå nogle flere af de ting, der sker?

Du skal i hvert fald ikke tage dit eget liv – det er aldrig en god idé! Du har det meget svært nu og selvom det ikke er til at tro, så bliver det anderledes og nemmere at være dig med tiden. Jeg har talt med mange unge, som tænker på at dø og det handler om, at det jo er en møgperiode, de er i og ikke ved, hvad de skal gøre for at få det anderledes og bedre. Men det er aldrig en løsning at tage sit eget liv! Du er så ung og har en masse tungt i dig lige nu, men det bliver lettere. Det er det vigtigt at tro på, selvom det er svært!

Så, du skal se at finde en voksen, som kan hjælpe dig til at få det lettere. Måske det også vil hjælpe dig at tale med én, som du ikke kender. Det er nogen gange en lettelse at få sagt alle de svære ting uden at man skal tænke på at passe på den person, man taler med.

Du kan ringe gratis til Børnetelefonen, de ved ikke, hvilket nummer du ringer fra, det kan de ikke se og det kan heller ikke ses på den telefon, du ringer fra, det bliver ligesom slettet af sig selv. De er rigtig gode at tale med og har telefonnr. 35 55 55 55 (mandag – torsdag kl. 12-21 og lørdag/søndag: kl. 11-19). PsykiatriFonden har også en telefonlinie med rådgivning til personer med psykiske problemer.

Jeg håber, at du finder nogen der er rigtig gode at snakke med, så det kan blive lettere at være dig. Ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen.

Mange hilsner

Charlotte Diamant, cand. psych.,Underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling