Hej.
Jeg har været sammen med en dreng (lad os kalde ham B) i et år og 4 måneder. Vi bor sammen ved hans forældre. Nu er det sådan, at han skrev med en pige i 4 dage og skrev skat osv med hende i oktober og jeg ventede i en måned for at han besluttede sig for, om han vil ha mig eller hende. Jeg støttede ham hver dag, men fik hjertebanken hver gang hun skrev til ham.
Men han kom tilbage til mig i og jeg var sikker på nu skulle alt være godt, men en måned efter tænkte jeg på det hver dag og ku ikke få det ud af hovedet. Det endte med jeg tog et sidespring, fordi vi havde skændtes og han sagde til mig, han måske slog op og så var jeg i seng med en anden. Da jeg kom hjem blev mig og B enige om at komme sammen igen og jeg vil ikke fortælle ham om sidespringet. Jeg fortalte ham det første efter 2 måneder og han har sagt til mig, at han godt vidste, det var sket, men ventede på, at jeg sagde det til ham. Efter at jeg havde fortalte ham det, havde vi noget kørende i 14 dage og så igår var vi til fest ved min bedsteveninde. Da vi gik i seng, sagde han til mig, at han gerne vil i seng med min bedstevenindes kusine, som er min gode veninde. Jeg blev ked af det, men jeg føler, at så var vi på samme båd. Jeg gik ind til hende og spurgte om hun kunne finde på det, men kunne hun ikke. Så han lå og græd i 2 timer pga. hun havde afvist ham og så sagde han bagefter, at vi bare skulle være venner. Han har sagt til mig, at han vil i seng med en jeg kender og en han kender og derefter kan vi måske komme sammen igen. Det gør mig sindssyg, for vi bor sammen og jeg har ikke andre steder at tage hen. Han siger, at han ikke kan huske, at han sagde det med hende pigen, men kan godt huske, at han sagde vi bare skulle være venner. Jeg ved ikke om det er for at såre mig eller hvad det er ?
Men det gør mig sindssyg, for jeg elsker ham og han har fortalt mig, at han har mange førelser for mig, men vil kæmpe for ikke at få mig som en kæreste igen. Jeg er bange for, at han får en anden kæreste. Og det gør mig ked af det at tænke på at, hvis jeg havde fortalt ham det fra starten af, havde vi været sammen nu. Han siger, at han ikke kan være sammen med en pige, der ikke stoler på ham. Jeg har dårlig samvittighed hver dag og tænker hele tiden på, hvordan vores forhold kunne havde set ud, hvis det ikke havde sket. Jeg græder tit om natten, men han vil ikke trøste mig og det er enormt hårdt. Vi går op ad hinanden hele tiden pga. vi ikke går i skole. Jeg kan ikke tage væk i en uge for jeg har ikke nogen andre steder at være end her men jeg har bare lyst til at tag væk.
Håber du kan hjælpe.

 

Hej forvirrede pige

Tak for din mail. Sikke en redelighed du og B er i for tiden.

Sådan som jeg har forstået det, startede jeres nuværende dårlige situation i oktober. Da skrev din kæreste med en anden pige og var usikker på, om han fortsat ville være sammen med dig eller ville være kæreste med hende. Han valgte dig, men du blev så alligevel usikker og kunne ikke lade være med at tænke på det. Du hævnede dig ved at gå i seng med en anden efter et skænderi. Du fortalte ham ikke om det før efter 2 måneder.

Du og B fortsatte med at være kærester og så her i weekenden er der gået ged i jeres forhold. Nu vil han være venner og ikke kærester med dig, selvom du elsker ham og gerne vil være kærester med ham.

I har såret hinanden og har hævnet jer – du ved at gå i seng med en anden og B ved at fortælle dig, at han gerne vil i seng med en anden. Hvad mon det er, der gør, at han vil i seng med én I begge kender? Ham du var utro med, var det én I begge kendte?

Ingen er perfekt og alle begår fejl. Du har dårlig samvittighed over dit sidespring og ville ønske, at det ikke var sket. Det er dog ikke muligt at lave om på, som du jo selv mærker rigtig meget. B vil ikke trøste dig, for jeg tænker, at han føler sig ret såret og har måske ikke det overskud, som du ønsker, han skal have til at se bort fra sig selv for at hjælpe dig. Han lyder som om han har brug for ikke at være kæreste med dig. Måske fordi han passer på sig selv.

I har været sammen længe og det gør ondt, når én man holder af ikke gengælder éns følelser.

Du er ulykkelig og har det rigtig hårdt lige nu. Det, der er vigtigt for dig nu, handler om, hvordan du kommer videre herfra.

Der er to lag i det. Det følelsesmæssige og det praktiske. Du beskriver, hvordan du har dårlig samvittighed over det, du har gjort og at det gør dig sindssyg, at han vil i seng med én du kender og at du er bange for, at han får en anden kæreste. Det er voldsomme ting i en ung kvindes liv og det fylder din bevidsthed nærmest hele tiden. Måske især her i påskeferien, hvor I går op og ned af hinanden. Er der én, som kender Jer begge to godt, som kunne sidde og tale med Jer begge om, hvad I gør herfra? Er det helt slut fra hans side pga. han er så såret eller er der noget I begge kan gøre for at komme tæt på hinanden igen og opbygge en god tillid igen?

Du nævner selv, at det er ret kompliceret, at I begge bor hos hans forældre, så du ikke har mulighed for at komme lidt væk. Vil du kunne blive boende selvom I ikke er kærester eller skal du finde et andet sted at bo? Det er nok under alle omstændigheder vigtigt, at du finder ud af, hvordan du kan finde et sted at bo. Har du en sagsbehandler, som kan hjælpe dig?

Har du en voksen, som du kan tale med om tingene, som kan hjælpe dig både til at få det bedre og til at finde ud af det med at finde et sted at bo?

Du er meget velkommen til at ringe til PsykiatriFondens telefonrådgivning på 39 25 25 25 ma-fre 11-23. lø-sø, helligdage 11-19. Der sidder mennesker, som er rigtig gode at tale med om alt mellem himmel og jord.

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig en lille smule, ellers må du endelig skrive igen.

Charlotte Diamant

cand. psych., underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling