Hej. Jeg skriver, fordi jeg er ret forvirret om, jeg evt. "fejler" noget, eller jeg bare gør tingene større end, de er?

Det er lidt svært at forklare, da det føles som om, alle 'tingene' vælter ned over hinanden.
Det har on/off stået på siden ca. oktober, eller det er i hvert fald dér, hvor jeg begyndte at overveje, om der mon var et eller andet galt.
Jeg har haft 3 kraftige angstanfald siden oktober- den sidste gang blev jeg kørt til hospitalet, fordi jeg var overbevist om, at jeg skulle dø - .
Jeg har så oplevet, at jeg har haft tanker om, hvordan jeg evt. ville stikke én ned - jeg har slet ikke lyst til det, og jeg blev endda forarget over mig selv, men tanken poppede bare op i mit hovedet. Desuden vågnede jeg en morgen og hørte min mor gå og snakke lidt for sig selv, og så blev jeg overbevist om, hun ville dræbe mig - Jeg fik så beroliget mig selv, men da hun kom op og fortalte, at hun havde glemt at slukke ovnen i løbet af natten, blussede tankerne og overbevisningen atter op. Jeg har flere gange oplevet, at jeg har været overbevist om, at fx. min onkel (når han har overnattet) har villet dræbe mig og jeg har derfor ikke kunne sove.
Ellers har jeg på det seneste oplevet, jeg ikk rigtig tør at sove, fordi jeg er bange for, om jeg evt. kunne gøre noget ondt, imens jeg sov.

Juleaftensdag vågnede jeg og kunne høre fløjten og mennesker, som sang julesange, men kl. var vel 8 om morgenen, og jeg kunne ikke se nogle på gaden, så jeg ved ikke, om jeg opfandt fløjten og sangene?

Jeg har også svært ved at falde i søvn, da mine tanker straks begynder at myldre - oftest er det en sang eller en sætning, som sætter sig fast og bliver ved med at køre på repeat - medmindre jeg fx sætter noget musik på, som kan overdøve det.
Desuden får jeg en gang imellem en uvirkelighedsfølelse, som jeg ikke rigtig er til.

Jeg kommer også temmelig ofte - hvis ikke hver dag - til at sige min tanke direkte og forvente et svar fra fx min mor på et spørgsmål, jeg har stillet mig selv inde i hovedet - det er lidt svært at forklare, men det er som om, jeg lidt glemmer, hun ikke kan læse mine tanker og derfor bare, buldrer ud med en halv tanke/sætning.

Jeg er ofte nedtrykt/deprimeret, hvor jeg slet ikke kan overskue noget som helst, og jeg har ofte tænkt på selvmord - jeg skærer i mig selv.. andre gange har jeg en periode, ca. på 2-3 måneder, hvor alt er, som det burde være, og hvor jeg er i fantastisk humør. I min gode periode søger jeg oftest job og gør en masse, som jeg i sidste ende ofte melder afbud til - jeg har tit oplevet at få et job, hvor jeg efter 1 arbejdsdag har sagt op igen, fordi jeg slet ikke kan overskue at skulle arbejde fx. 20 timer på en uge/8 timer på en dag.
Jeg kan også have ret svært ved at være sammen med andre mennesker, familie+venner - især hvis jeg ikke får mindst 2-3 timer helt for mig selv. Så ferie på en uge kan være virkelig svær for mig, da jeg altid ender efter 3 dage at blive rigtig nedtrykt og ikke ane, hvorfor.

Desuden, tror jeg, lider jeg af en form for spiseforstyrrelse. Jeg vil helst undgå at spise, og har det bedst, hvis jeg næsten ikke har spist på en dag - på det sidste har det virkelig taget til, og jeg har ikke spist specielt meget.. hvis jeg endelig har spist en del, er det, fordi jeg har været til et arrangement.

Undskyld, hvis det er rodet + for langt, men jeg håber virkelig, at det alligevel kan forstås!
Mange tak!

Hej Anonyme

Tak for din mail. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret omkring din psyke. Du beskriver rigtig mange forskellige ting, som viser, at du har det rigtig skidt. Det lyder bestemt ikke som om, at du gør tingene større, end de er og din mail er ikke for lang.

For at få et overblik vil jeg liste dine symptomer op først. Tanker om at gøre andre ondt, tanker om at nogen vil gøre dig ondt, stemmer, tankemylder med uvirkelighedsfølelse, deprimeret med selvmordstanker, selvskade, spisevægring.

De mange ord, som der her er nævnt, handler om forskellige psykiske symptomer og jeg vil fremhæve en enkelt meget vigtig ting, som jeg kommer til at tænke på. Dine tanker og det, at du hører stemmer, som ikke er der, tyder på, at du får nogle uvirkelighedsfornemmelser. Det kalder man psykose, altså det, at man oplever ting inde i sit hoved, som ikke foregår i virkeligheden.

Søde du, du skal ikke gå rundt og have det sådan. Du har brug for at få hjælp, helst snart. Det er rigtig godt, at du skriver herind, der er bare ikke meget, vi kan hjælpe dig med over mailen, når du har det så skidt.

Jeg er helt sikker på, at det bedste for dig er at tage hen på den nærmeste psykiatriske skadestue og fortælle dem, hvordan du har det. Du kan evt. tage din mail og mit svar med. Du beskriver jo her, hvor svært det er at være dig. Psykiatrisk skadestue er for mennesker der har ondt i psyken ligesom en almindelig skadestue for brækkede ben.

Du er meget velkommen til at skrive igen eller ringe herind til vores telefonrådgivning. De har telefonnr. 39252525, telefonerne er åbne hver dag kl.  11-23 og weekend og helligdage kl. 11-19.

Jeg ønsker for dig, at du må få hjælp hurtigt, så du ikke bliver ved at være så forvirret.

Mange hilsner

Charlotte Diamant, cand. psych.

Underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt