Mit problem er at jeg bliver meget meget let meget sur.
Hvis min søster (som er et år ældre end mig) tager en cigaret eller låner min hårbørste eller sminke, bliver jeg meget sur. Jeg slår hende, banker hende, tager dynen om hende og holder om den, så hun ikke kan ånde. Jeg river hende i håret og skiger ad hende.
Jeg ville ønske at jeg kunne lade være, men klarer det ikke.

p.s jeg kan ikke tale med min mor eller nogen i familien om det, fordi de hjælper mig ikke og gider ikke tale til mig.

Kære Anonyme

tak for din mail. 

Hvor må det være svært at opleve, at man bliver så rasende, at man ikke rigtig kan styre det. Jeg kunne forestille mig, at det må være rigtig anstrengende at prøve at lade være, men hvor er det flot, at du prøver at lade være alligevel!

Det er sådan med følelser, at de hænger rigtig meget sammen med, hvad man tænker. Det betyder, at når man for eksempel tænker om sig selv, at man er supersej og bare har styr på tingene, så bliver man glad og afslappet. Nogle gange er man slet ikke rigtigt opmærksom på, hvad man tænker og så er det, som om de følelser, man har, kommer ud af den blå luft. Og så bliver de der følelser nemlig rigtig svært at styre. Måske er det nogle bestemte tanker, som du kommer til at tænke på, lige inden du bliver så vred? Det kan være en god idé at prøve at lægge mærke til de tanker, for så kan man prøve at tænke anderledes. 

Det er også en god idé at prøve at afbryde og tage en "time out". Det vil sige, når du kan mærke vreden komme, sig "Nu kan jeg mærke, at jeg bliver rigtig vred" og så gå din vej  - ind i et andet værelse, ud på altanen eller noget andet. Hvad får dig til at falde ned igen? Kan du gøre mere af det, der hjælper dig til at falde til ro igen?Når du er faldet til ro igen, snak med din søster om, hvad der gør dig så vred. 

Det er alvorligt, når du holder dynen om din søster, så hun ikke kan trække vejret og derfor foreslår jeg dig, at du får noget hjælp til at finde ud af, hvorfor du bliver så vred. Første skridt for dig kan være at gå til din egen læge og snakke med ham/hende. En anden ting, du kan gøre, er at gå til Ungerådgivningen. I Københavns Kommune er der gratis og anonyme (dvs. uden andre får det at vide) Ungerådgivninger i hver bydel.

Du kan finde telefonnummeret for netop din bydel her:

http://www.ungeraadgivning.kk.dk/Ungerådgivninger.aspx

Med venlig hilsen,

Christina Stougaard, psykolog

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling.