Jeg har en barndomsveninde, som jeg er dybt bekymret for. Hendes forældre, veninder mv har forsøgt på alle tænklige måder at hjælpe hende, men hun ønsker på ingen måde hjælp. Når hun møder modstand cutter hun forbindelsen - det seneste har hun gjort med hendes far. Udadtil er hun en enorm sød pige, som har nem ved at komme i kontakt med mennesker. Indadtil føler hun sig forrådt og jaget af såvel hendes forældre som os veninder. Derudover har hun et temperament uden lige, som giver sig udslag i forfærdelige udtalelser som at ønske sin bror død, hader sin far etc. Flere af os har rådet hende til at søge hjælp og senest har hun opsøgt en psykolog. Problemet var blot at psykologen ikke gav hende de svar hun ønskede at få og så var vi tilbage til status quo. Vi ville så gerne hjælpe hende, men der er ingen der kan trænge ind. Hun har en lille søn og er gift. Sønnen bruger hun nu overfor bedsteforældrene, at de ikke får ham at se, hvis ikke de gør som hun siger. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun virkelig har brug for hjælp, men hvordan kan vi hjælpe ???? Hun har det forfærdeligt med sig selv og sine omgivelser. Det er svært at beskrive det hele kortfattet. Men det jeg egentlig ønsker at hører om, er om pårørende på nogen måde kan gøre noget.......før det måske er for sent ?? Mvh en bekymret barndomsveninde

Kære anonyme.

Jeg forstår, at du er rigtig bekymret for din veninde, fordi hun ofte kommer i konflikt med sine omgivelser. Det kan være rigtig svært at have et tæt forhold til en person, der har det svært. Du gør det rigtige, når du opfordrer hende til at søge vejledning hos en psykolog (evt. hos egen læge). Hun er motiveret til at opsøge hjælp, kan jeg forstå, og det er jo rigtig fint. Din veninde skal støttes i, at hvis kemien ikke fungerede med den ene psykolog, skal hun ikke give op, men finde en anden. Det kan være en hård proces at gå til psykolog, fordi man nogle gange skal gennemgå svære erkendelser, men det skal ikke afholde en fra at søge hjælpen og man kan have brug for støtte til fortsat finde motivationen til at fortsætte forløbet. En psykolog vil kunne hjælpe din veninde med at få færre konflikter med omgivelserne.Det kan måske være motiverende for hende Som situationen er nu, må hun bruge meget energi på de konflikter hun har med andre mennesker.Hvis din veninde fik lidt mere ro på, ville det sikkert være til gavn for hele familien, men allermest for hende selv.

Har du sat ord på din bekymring for hende? Det synes, jeg du skal gøre. Du kan evt. også vise hende denne mail. Du skriver også, at hun er gift og har et barn. Får hun god støtte af sin familie, mand og forældre eksempelvis? Hvordan påvirker hendes situation mand og barn? Har du talt med hendes mand? Du kan tale med dem begge, så din veninde ikke føler du går bag om ryggen på hende.  

Det er vigtigt, at du ikke giver op med at støtte hende. Jeg forstår, at I er flere veninder. I kan støtte og hjælpe hinanden med at holde fast i at hjælp og vejledning er godt og brugbart for jeres veninde i hendes hverdag.

Bedste hilsner

Mette kyrpø, underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling