Jeg har en elev ,som jeg har stor mistanke til, om han er på stoffer. Efter en snak med hans mor igår, som udtrykte stor bekymring omkring ham, kom det frem, at han kom med flere undskyldninger/ løgnehistorier for at få nogle penge af sine forældre. Det er undskyldninger, som at han skal til stævne eller kursus, hvor han skal bruge penge eller han skal have nyt tøj, som han så sælger, når forældrene har købt det til ham. Han har "mistet" mobiltelefon nu 3 gange i løbet af 3 mdr. Jeg har også mistanke om, at han har stjålet mobiler fra nogle af de andre elever.
Hans mor bad mig om at hjælpe hende med at få ham på rette vej igen. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe familien? Han indrømmer nemlig ikke at han er på noget ,men det kan lugtes på hans hænder mund og tøj.

mvh.
En bekymret træner

Kære bekymrede træner.

 Til at starte med, vil jeg gerne rose dig for at reagere på nedenstående situation. I din korte beskrivelse får jeg øje på forskellige opmærksomhedspunkter, der kan signalere at den unge mand, eventuelt har et forbrug/misbrug af rusmidler. Jeg tænker særligt på hans ændrede adfærd, ting der forsvinder, stort pengeforbrug, eventuelle tyverier og fornægtelse (manglende lyst til dialog). Uden at vide det helt sikkert, kunne det sagtens lyde, som om at den unge mand ryger en masse hash. På baggrund af de informationer du giver, vil jeg anbefale følgende:

 ·         Tænk over din tilgang til den unge. Vær anerkendende og nysgerrig og tænk over ordvalg og formuleringer. Forsøg at bibeholde/styrke jeres relation/kontakt. Der er ingen unge, der går i dialog eller ligger ”kortene på bordet” uden tryghed og tillid til den voksne. Hvis kontakten er kendetegnet ved tryghed og tillid optimeres muligheden for en konstruktiv dialog/kontakt, hvor der kan tales om de svære ting. En åbning kunne eksempelvis være: ”Jeg er bekymret for dig og tænker om du er ok?””Jeg har lagt mærke til at du virker mere stille end du plejer og tænker om der er noget du går og ”bokser” med?  Det der ofte sker med unge, hvis vi voksne er for hurtige i vores konfrontationer eller forforståelser, er at de går i ”forsvar” og argumentere imod vores ”beskyldninger”. Eksempelvis hvis vi formulere os i et negativt sprog: ”Jeg mistænker dig for at du ryger hash!” ”Hvis du ryger hash, bliver du narkoman!” ”Er du klar over hvor dum man bliver når man ryger hash, det virker som om du er blevet en del dummere på det sidste!” Denne tilgang vil formodentlig afføde forsvarsmekanismer, der går ud på at modargumentere, at man ikke ryger hash, eller at man ikke har nogen problemer. Eller at den unge indtager en position, hvor de blot siger hvad den voksne ønsker (”Papegøjesprog”). Hvis den unge ”åbner” op, så vær nysgerrig på, hvad der sker i den unges liv? Venner, kæreste, forhold til forældre, skolen, træningen etc. Sådan så ikke rusmidlerne er det primære emne, men noget der naturligt kan komme ind i samtalen. Har du prøvet at ryge hash før? Hvilke erfaringer har du med stoffer? Hvad den unge ved om rusmidler? Hvad får du ud af at ryge? Hvem ryger den unge med? Hvor tit og hvornår? En anerkendende, nysgerrig og dialogbaseret tilgang.

 ·         Fortæl hvad du har observeret af ændringer i adfærd og gør det, så vidt det er muligt uden at være bebrejdende.

 ·         Søg viden om rusmidler – eksempelvis på www.netstof.dk  eller www.uturn.dk, så man som voksen er bedre rustet med viden til en dialog med den unge. Det virker troværdigt og giver et klart signal om at du/i  opfatter situationen, som vigtigt at handle på.

 ·         Det er vigtigt den unge ikke får udleveret kontanter hele tiden. De vil med stor sandsynlighed blive brugt på rusmidler. Det er også vigtigt at den unge får et eget ansvar for bortkomne mobiler, tøj og andet. Udlever eventuelt en funktionel mobiltelefon, af en art der ikke kan sælges! Hvis den unge skal have betalt stævner eller andet, skal dette ske ved betaling på girokort eller overførsel af betaling vis nettet. Ligeså med nyt tøj, der forsvinder hele tiden. Her må ansvaret placeres hos den unge, for hvis der blot bliver købt nyt tøj ind, der så sælges igen, er det muligt for den unge, at fastholde et misbrug. Altså ingen udlevering af kontanter, så vidt det er muligt. Skal den unge bruge penge til transport, så køb klippekort, skal den unge bruge penge til fest, så køb en ”festpose”, skal den unge have tøj, så tag med ud og shoppe, osv.

 ·         Det er afgørende at den unges forældre og netværk inddrages og eventuel søger rådgivning hos kommunale eksperter. Det er ikke kun ”misbrugere” der kan tilbydes vejledning, behandling, hjælp og støtte, men også forældre og andre pårørende. Tjek eventuelt lokale tilbud ud og ring og hør om muligheder for rådgivning. Det er muligt at henvende sig anonymt.

 ·         Bliv ved med at observere og være fokuseret på den unge. Selvom man måske bliver afvist i en kontakt eller dialog, skal man være positiv insisterende på at det her er bekymrende og vigtigt at forholde sig til. Det er afgørende, at I handler på jeres bekymringer og tager ansvar for at handle på jeres oplevelser og observationer.

 ·         Tilbyd dig som tillidsfuld voksen, han kan komme til. Så er der sendt et klart signal om støttemuligheder.

 Jeg håber at ovenstående, kan give inspiration til vejledning af forældre og tilgang til den unge. Du skal være meget velkommen til at kontakte os med yderligere spørgsmål.

 Med venlig hilsen

Ronny Højgaard Larsen, underviser

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling