Kontakt
PsykiatriFonden Børne- og Ungeafdelingen
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Psykologtilbud til unge

Vi tilbyder gratis psykologisk rådgivning til unge på ungdomsuddannelserne i København og Frederiksberg kommuner. Fokus for samtalerne er støtte i uddannelse og rådgivning i forhold til person­lige problemer, der gør det svært for den unge at gennemføre uddan­nel­sen.  

Praktiske oplysninger om brug af psykologtilbuddet
Henvisninger af unge til ungdomsprojektets psykologiske rådgivning kan kun foretages af en studievejleder eller leder/rektor. Henvisningen sker ved at udfylde og indsende et henvisningsskema til henvisning@tabu.dk. Hent skema her.

Vi anbefaler, at henvisningsskemaet udfyldes i samarbejde med eleven, så han/hun oplever åbenhed om henvisningen. Henvisningerne bliver behandlet i den rækkefølge, vi modtager dem. Vi kvitterer for alle henvisninger kort efter modtagelsen og vender derefter tilbage, så snart vi har et tidspunkt, hvor vi kan afholde den visiterende samtale.

Samtaletilbuddet består af 1-10 samtaler. Der er mulighed for både individuelle forløb og gruppeforløb. Samtalerne foregår i PsykiatriFondens lokaler i København NV. Læs mere om depressionsgruppen her.

Endvidere er der mulighed for at gøre brug af rådgivningens psykologer til klasseintervention i forbindelse med selvmord, selvmordsforsøg eller dødsfald i klassen. Læs mere om klasseintervention her.

Forudsætninger for at gøre brug af psykologtilbuddet

  1. Eleven er 16-25 år og aktiv på en ungdomsuddannelse i Københavns eller Frederiksberg Kommune (elevens bopæl er underordnet).
  2. Eleven vurderes som aktuelt frafaldstruet eller mistrives i en sådan grad, at det på sigt kan medføre frafald fra uddannelsen.
  3. Eleven har personlige, sociale eller psykiatrinære problemer:               
    • Nedtrykthed og let/moderat depression               
    • Angstproblematikker (ikke psykiatrisk karakter)               
    • Pårørendeproblematikker (ikke sygesikringsberettigede)               
    • Overgrebsproblematikker (ikke sygesikringsberettigede)               
    • Problemer i familien, herunder skilsmisse og konflikter               
    • Selvværds- og identitetsproblemer               
    • Ensomhed/isolation               
    • Trivsel i skolen/studiemæssige problemer               
    • Mobning               
    • Stress

Alle tre kriterier skal være opfyldt.  

Hvem kan ikke gøre brug af psykologtilbuddet?

  • Elever med psykiatriske problemstillinger, dvs. unge med svære depressioner, svære angstlidelser, psykotiske forstyrrelser, regulære spiseforstyrrelser og person­lighedsforstyrrelser, udtalt suicidaladfærd eller anden alvorlig psykisk sygdom.
  • Elever, hvor misbrug er den primære problematik.  
  • Elever med sygesikringsberettigede problemstillinger, herunder akutte kriser vedr. sygdom, overfald og dødsfald samt moderate depressioner (hvis den unge er fyldt 18 år). Se reglerne for tilskud til psykologhjælp via sygesikringen her.

For yderligere spørgsmål om psykologisk rådgivning kontakt: henvisning@tabu.dk