Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Samtalegrupper for børn af psykisk syge forældrePsykiatriFonden tilbyder samtalegrupper for børn og unge i alderen 12-16 år, som er vokset op i en familie, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom. Tilbuddet er gratis og er en central del af fondens forebyggelsesarbejde.
Det at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom, kan være en stor belastning for barnet. For mange er opvæksten forbundet med uvidenhed, bekymring, angst, skam og eventuelt skyldfølelse. Og vi ved, at denne gruppe børn selv har en øget risiko for at udvikle psykiske problemer, hvis ikke der gøres noget. Derfor er det vigtigt, at disse børn får den nødvendige støtte.
I samtalegrupperne tilbyder PsykiatriFonden disse børn og unge et rum for støtte, information og samvær.
Hvem kan gøre brug af tilbuddet?
Målgruppen er børn af psykisk syge forældre i alderen 12-16 år med bopæl i Københavns eller Frederiksberg kommuner. Familien som helhed udgør en sekundær målgruppe.
Det er en forudsætning for deltagelse, at den syge forælder har fået stillet en diagnose hos egen læge eller hos en specialist i psykiatri.
Hvem kan henvise?
Børnegrupperne er åbne for henvendelse fra alle – f.eks. familiemedlemmer, skolen, kommunen, (distrikts-)psykiatrien. Familien skal dog som helhed bakke op om barnets/den unges deltagelse i form af skriftligt samtykke. Det er endvidere et krav, at forældrene deltager aktivt til både en introducerende og en afsluttende familiesamtale.
Hvem er gruppeledere?
Christina Fischer Stougaard, tlf.: 4012 2354, mail: cs@tabu.dk
Helle Brandstrup Jensen, tlf.: 2341 1834, mail: hj@tabu.dk
Indhold
Samtalegrupperne består af 6-8 børn og unge inddelt i aldersgrupperne 12-14 år og 15-16 år. Grupperne mødes to timer ugentligt i 10 uger og gennemføres af to medarbejdere – en psykolog og en pædagogisk medarbejder.
I samtalegrupperne sættes der fokus på det at være barn af en psykisk syg forælder – både gennem undervisning og erfaringsudveksling børnene imellem. Målet er at skabe rum for samvær med børn i samme situation under trygge og forudsigelige rammer – med fokus på deres behov.
Hvert møde har et fastlagt tema, der tages udgangspunkt i, men der er også plads til udgående aktiviteter, samvær og hygge.
Praktiske informationer
- De første samtalegrupper starter i oktober 2009.
- Alle børn/unge deltager – sammen med deres forældre – til en visiterende samtale med Samtalegruppernes psykolog.
- Samtalegrupperne afholdes i PsykiatriFondens lokaler på Hejrevej 43, 2400 Kbh. NV.
- Tilbuddet er gratis.
- Transport til PsykiatriFonden skal betales af familien selv.
Børnenes behov- Det hjælper at få viden om, hvad psykisk sygdom er
- Det er rigtig godt at tale med andre børn, som har oplevet noget at det samme
- Man har brug for et frirum en gang imellem - f.eks. fodbold eller andre fritidsinteresser
- Det hjælper, at en voksen tager ansvaret for situationen
Tilbagemelding fra deltager