PRESSEMEDDELELSE

Den 10. november 2011

Manglende ressourcer i skolerne spænder ben for bedre forebyggelse. Knap halvdelen af de danske grundskoler vurderer, at antallet af elever, der mistrives er stigende. 37 pct. af skolerne finder det svært at konfrontere forældrene til elever med trivsels- eller psykiske problemer. Næsten halvdelen af skolerne oplever, at PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ikke har de nødvendige ressourcer til at hjælpe de skoler, elever og familier, der har brug for hjælp og hver femte skole oplever indimellem at måtte vende ’det blinde øje til’ overfor børn med personlige/psykiske problemer. Det viser en rundspørge til landets grundskoler, som PsykiatriFonden har foretaget i oktober 2011.

”Rundspørgen viser, at mange skoler efterspørger bedre muligheder for at støtte, rådgive eller henvise videre i tilfælde, hvor en elev udviser tegn på psykisk mistrivsel. Mange skoler arbejder med trivselsfremmende initiativer men det er klart, at det ikke er skolens kernekompetence eller ansvar hverken at diagnosticere eller behandle psykiske problemer eller sygdom. Rundspørgen viser dog, at meget ville være vundet i det forebyggende arbejde, hvis skolerne havde bedre handle-­ og henvisningsmuligheder i tilfælde af mistrivsel og mistanke om sygdom. Vi ved, at en tidlig indsats kan forebygge, at trivsels-eller psykiske problemer udvikler sig til sygdom. Så når 1 ud af 5 skoler indimellem oplever at måtte ’vende det blinde øje’ til, så er det meget problematisk” siger Hallur Thorsteinsson, der er leder af PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling.

Han peger også på andre af rundspørgens resultater. ”Halvdelen af skolerne svarer, at antallet af elever, der mistrives er stigende og at eleverne meget ofte har svært ved at tale med deres familie om problemerne. Der er altså en risiko for, at vigtig viden om elevernes trivsel og eventuelle psykiske problemer går tabt, når skolerne mangler muligheder for at handle på deres viden. I næsten halvdelen af skolernes øjne mangler PPR ressourcer til at løfte opgaverne og 8 ud af 10 skoler savner efteruddannelse i at spotte psykiske problemer. Ligeledes udfordrer den stigende inklusion af  specialundervisningselever i normalundervisningen skolerne ekstraordinært meget i disse år – både pædagogisk og socialt” siger Hallur Thorsteinsson. Han peger endvidere på, at 8 ud af 10 skoler mener, at elever med udadreagerende eller konfliktsøgende adfærd tager fokus fra de stille elever, som kunne behov for hjælp. 

PsykiatriFonden oplever selv en stigende efterspørgsel blandt skolerne efter mere viden. Det gælder både efterspørgslen efter fondens ’rullende  klasseværelser’ der underviser børn og unge på landet skoler og det gælder kurser for lærere og studievejledere i f.eks. ADHD, depression hos børn, psykisk sårbare unge og andre relevante emner. ”Rundspørgen bekræfter vores egen oplevelse af, at skolerne de allerfleste steder er meget opmærksomme på trivselsproblemer, kriser hos eleverne og måske begyndende sygdom. Men alt for mange skoler savner bedre muligheder for at spotte elever med psykiske problemer og handle på deres viden. Og når forældrekontakten af hver tredje skole beskrives som svær, når det gælder mistrivsel, så står samfundet overfor en stor udfordring, når det gælder at omsætte skolernes viden om manglende trivsel eller mulig sygdom hos eleverne, til handling” siger Hallur Thorsteinsson.

Rundspørgen er baseret på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle danske grundskoler. 700 skoler fra hele landet (fordelt repræsentativt på hhv. folkeskoler og privat- og friskoler) har besvaret spørgeskemaet i oktober 2011. Undersøgelsen dækker 4. – 10. klasse (mellemtrinnet og udskolingen).

Læs mere om PsykiatriFondens oplysende arbejde og forebyggende projekter blandt børn og unge på www.tabu.dk. Læs resultatet af hele rundspørgen her.

For yderligere information og pressekontakt: 
Afdelingschef Hallur Thorsteinsson – 2332 1817 eller ht@tabu.dk
Pressechef Dorthe Lysdal – 2371 2688 eller dl@psykiatrifonden.dk