Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Personlige historier
Michael:
Michael er 15 år og elev på en produktionsskole. Han har røget hash 2-3 gange om ugen i et år og - indtil for nylig - hver dag i de sidste syv måneder. Michael fortæller: "Jeg begyndte at ryge, fordi det var cool overfor kammeraterne. Jeg kunne godt lide at sidde og være skæv. Men jeg blev også stresset af det. Hele tiden skulle jeg tænke på, hvordan jeg fik penge til hashen. Til sidst blev hele dagen brugt på at skaffe penge. Jeg og min ven skaffede dem ved indbrud. En dag for en måned siden havde jeg røget hash "på nol" (et skrab med stærkere koncentration, som man får ved at opløse hashen i vand). Pludselig blev alting grønt. Som om jeg så på verden gennem et stykke grønt glas. Jeg hørte en pivende høj hyletone og blev meget bange. Jeg har aldrig været så bange før, og jeg vil aldrig røre hash igen. Et par gange efter, at jeg er holdt op med at ryge hash, har jeg haft det på samme måde, men mindre stærkt. Det har været lige før, jeg skulle sove. Det gør mig bange. Tænk hvis man skulle få det sådan hele tiden".
Nina:
Nina drikker sig fuld hver weekend. Så tør hun det, hun ellers ikke tør. Til hverdag er hun en stille og fornuftig pige. Men når hun får noget at drikke, bliver hun en helt anden. Hun taler højt og underholder hele vennegruppen. Hun scorer drenge - eller bliver scoret! Engang kom hun op at slås med en anden pige om den samme dreng. Nina vandt!
