Depression er sommetider en gåde: man fatter ikke, hvor den kommer fra eller hvorfor. I andre tilfælde kan man forstå det ved at pege på nogle belastninger, som har udløst depressionen.

Depression skyldes i langt de fleste tilfælde en kombination af indre og ydre omstændigheder. Nogle mennesker er særligt følsomme lige fra fødslen, måske fordi der er depression i familien. Andre kan udvikle en sårbarhed i barndommen, eller mens de er unge. Det kan f.eks. ses, hvis man har savnet noget som barn, savnet en mor, savnet tryghed og kærlighed eller har følt sig svigtet. Sådan noget kan være grobund for en senere depression.

De ydre omstændigheder, der kan udløse en depression, kan være alle mulige former for ubehagelige begivenheder, f.eks. en ulykke, mobning, sygdom, arbejdsløshed eller stress som får depressionen til at opstå.

Ved den maniodepressive sygdom er der næsten altid et arvelig moment. Det er der langt sjældnere ved almindelige depressioner. Den manio-depressive sygdom er altså mere biologisk, uafhængig af ydre psykologiske og sociale forhold, end de rene depressioner. Der er stor forskel på at være deprimeret og på at være maniodepressiv. Det er to forskellige sygdomme, og de fleste deprimerede mennesker bliver heldigvis ikke maniske.

Den maniodepressive sygdom rammer ca. 1% af den voksne befolkning, hvilket svarer til ca. 40.000 mennesker i Danmark. Depression rammer 15-20% af den danske befolkning, hvilket betyder, at op mod hver femte af os på et eller andet tidspunkt vil blive deprimerede.