At være ked af det er en naturlig ting, når man har noget at være ked af. Måske har man problemer i skolen, problemer med sine forældre, eller ens kæreste har lige slået op. Men forestil dig at gå og være ked af det i ugevis eller månedsvis uden rigtigt at vide hvorfor.

Du kan ikke koncentrere dig, hverken om lektier eller om de ting, du plejer at have lyst til. Du holder måske op med at gå ud og har ingen energi - heller ikke til de ting, du plejer at kunne lide. Du kan også være mere irritabel og hele tiden diskutere med alle omkring dig. Din selvtillid ligger under nulpunktet. Måske bebrejder du dig selv noget, du har gjort. Eller du føler dig skyldig eller skamfuld over noget, du normalt ikke ville bebrejde dig selv. Måske kommer du hele tiden til at græde - eller kan slet ikke græde. Du har ikke nogen appetit, eller også trøstespiser du hele tiden. Du vil sove hele tiden - eller også har du svært ved at falde i søvn, eller du vågner tidligt om morgenen og ligger og tænker de samme tanker om og om igen, om hvor elendigt og håbløst det hele er.

Hvad er en depression?
Deprimerede mennesker føler i perioder en forfærdelig tomhed. Tomheden kan blive så pinefuld, at de ender med at skære sig selv i armen, fordi det trods alt er nemmere at klare fysisk smerte end psykisk. Måske får de tanker om at begå selvmord. Selvmordet kan føles som den eneste fornuftige og logiske løsning, og det kan føles som om, det er til gavn for alle parter.

De fleste unge kan i en periode spekulere over meningen med livet, og tanken om selvmord kan strejfe. Men det er ikke naturligt at have lyst til at komme af med sit liv og tænke meget over, hvordan man kan begå selvmord, når man er ung og har en masse gode oplevelser forude. Varer den triste følelse ved, er det nødvendigt at tale med en læge eller psykolog. Den depressive vil altid senere få mod på livet igen. Det er derfor vigtigt, at der er nogen, der passer på én, indtil de triste tanker er lettet.

Hvad er en mani?
Nogle mennesker har ikke blot depressioner, men indimellem også manier, dvs. de bliver opstemte og overaktive. Ca. hver femte person med depressioner får også manier - og er altså manio-depressive. I fagsproget taler man om unipolære depressioner (hvis der kun er depressioner) og om bipolære depressioner (hvis der også er manier).

Mani er det omvendte af depression. Maniske mennesker er i usædvanligt godt humør, også uden der er grund til det. De ser optimistisk på fremtiden, er fulde af ideer og koger over af energi og lyst til tingene. De snakker hele tiden, overvurderer sig selv og sætter flere projekter i gang end ellers. De finder hele tiden nye kærester, bruger mange penge og/eller opfører sig vildt til fester. Der er alt sammen noget, der i begrænset målestok kan være meget godt, men som hos den maniske bliver vildt overdrevet, sommetider til stort ubehag for omgivelserne.

En manisk person er meget udadvendt, søger nye kontakter og kommer til at blande sig i ting, der ikke kommer hende eller ham ved. Den maniske kommer måske til at købe en masse nye ting og bruge hele sin børneopsparing på tøj og fester. Den maniske bliver seksuelt opstemt og indleder flere seksuelle forhold på en gang, optræder pinligt ved fx at strippe til skolefesten eller foretager sig overmodige eller farlige ting, som fx at køre bil uden kørekort eller at tage med fremmede hjem. Den maniske får utrolig meget energi, er aktiv hele tiden og sover kun lidt. Glemmer at spise, tænker hurtigere og taler måske så hurtigt og utydeligt, at andre ikke forstår, hvad der bliver sagt. Samtidig kan den maniske ikke koncentrere sig eller samle sig om noget. Til sidst farer tankerne bare af sted.

En mani kan begynde med en lykkefølelse, men ender som regel med stor fortvivlelse. Den kan også ende med, at sanseindtrykkene forvrænges, og at man bliver så psykotisk, at man fx tror, man er en kendt popstjerne.