Kontakt
PsykiatriFonden Børn og Unge
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Personlige historier
Nanna:
Nanna er ked af det. Det har hun været i en måned snart, og hun er nu begyndt at blive hjemme fra skole. Hun har simpelthen ikke energi nok til at komme op om morgenen. Nannas mor er bekymret, men hun ved ikke, hvad hun skal gøre. "Er det min skyld?", spørger hun. "Skulle vi alligevel være taget til Spanien på ferie i sommer, selv om jeg ikke havde råd?" Men Nanna er ligeglad med sin mor, hun vil bare have lov til at være i fred.
Nanna bor alene sammen med sin mor, men hendes far og hans nye familie bor kun ti minutters gang derfra. Ham har hun heller ikke lyst til at besøge. Hun har ikke lyst til at være nogen steder, kun at gemme sig under dynen. Til sidst tager moren og Nanna til lægen. Nanna bliver henvist til en børne- og ungdomspsykiater og begynder at gå til samtaler en gang om ugen. Da det tilsyneladende ikke hjælper, får hun også medicin mod depression.
Men Nanna orker ikke at tage den lange vej til psykiateren alene. Hun stopper efter et par gange. Og en aften kan hun ikke holde det ud længere. Hun går ud på badeværelset og spiser alle de piller, der er i glasset med hovedpinepiller. Så går hun ind og lægger sig på sengen. Lidt efter begynder hun at kaste op. Hendes mor kommer og hjælper. Nanna fortæller, hvad hun har gjort, og moren ringer efter en ambulance.
Nanna bliver indlagt og får lagt drop i hånden for at få væske. Hendes lever har taget skade af pillerne, men heldigvis ikke alvorligt. Efter et par dage bliver hun overflyttet til ungdomspsykiatrisk afdeling og får igen samtaler og medicin mod depression. Efter et par måneder på afdelingen har hun det godt igen og kan komme tilbage til skolen. Hun fortsætter med at komme i en gruppe med andre unge på afdelingen en gang om ugen i de kommende måneder.
Anna:
Anna er 16 år og netop holdt op i gymnasiet. Hendes forældre er lige blevet skilt, og Anna og hendes mor flyttede i en ny lejlighed sammen. Skilsmissen foregik på en rimelig måde. Anna har mange venner og havde ingen problemer med at finde kammerater i gymnasiet. Fagligt ligger hun blandt de bedste i sin klasse. De sidste par måneder er Anna begyndt på mange nye ting. Hun har taget spille- og dansetimer, har købt en masse nyt tøj og er blevet mere eksperimenterende med sin makeup. Sine kærester skifter hun ud meget hurtigt - de skal være heldige for at holde en uge. Hendes mor er bekymret. Hun synes, at Anna er blevet et andet menneske.
Nanna er ked af det. Det har hun været i en måned snart, og hun er nu begyndt at blive hjemme fra skole. Hun har simpelthen ikke energi nok til at komme op om morgenen. Nannas mor er bekymret, men hun ved ikke, hvad hun skal gøre. "Er det min skyld?", spørger hun. "Skulle vi alligevel være taget til Spanien på ferie i sommer, selv om jeg ikke havde råd?" Men Nanna er ligeglad med sin mor, hun vil bare have lov til at være i fred.
Nanna bor alene sammen med sin mor, men hendes far og hans nye familie bor kun ti minutters gang derfra. Ham har hun heller ikke lyst til at besøge. Hun har ikke lyst til at være nogen steder, kun at gemme sig under dynen. Til sidst tager moren og Nanna til lægen. Nanna bliver henvist til en børne- og ungdomspsykiater og begynder at gå til samtaler en gang om ugen. Da det tilsyneladende ikke hjælper, får hun også medicin mod depression.
Men Nanna orker ikke at tage den lange vej til psykiateren alene. Hun stopper efter et par gange. Og en aften kan hun ikke holde det ud længere. Hun går ud på badeværelset og spiser alle de piller, der er i glasset med hovedpinepiller. Så går hun ind og lægger sig på sengen. Lidt efter begynder hun at kaste op. Hendes mor kommer og hjælper. Nanna fortæller, hvad hun har gjort, og moren ringer efter en ambulance.
Nanna bliver indlagt og får lagt drop i hånden for at få væske. Hendes lever har taget skade af pillerne, men heldigvis ikke alvorligt. Efter et par dage bliver hun overflyttet til ungdomspsykiatrisk afdeling og får igen samtaler og medicin mod depression. Efter et par måneder på afdelingen har hun det godt igen og kan komme tilbage til skolen. Hun fortsætter med at komme i en gruppe med andre unge på afdelingen en gang om ugen i de kommende måneder.
Anna:
Anna er 16 år og netop holdt op i gymnasiet. Hendes forældre er lige blevet skilt, og Anna og hendes mor flyttede i en ny lejlighed sammen. Skilsmissen foregik på en rimelig måde. Anna har mange venner og havde ingen problemer med at finde kammerater i gymnasiet. Fagligt ligger hun blandt de bedste i sin klasse. De sidste par måneder er Anna begyndt på mange nye ting. Hun har taget spille- og dansetimer, har købt en masse nyt tøj og er blevet mere eksperimenterende med sin makeup. Sine kærester skifter hun ud meget hurtigt - de skal være heldige for at holde en uge. Hendes mor er bekymret. Hun synes, at Anna er blevet et andet menneske.
