Vi kender alle til at blive bange. De fleste har prøvet at have sommerfugle i maven og svært ved at sove før en eksamen. Eller at blive helt svedig i hænderne inden et besøg hos tandlægen. Når man er bange eller frygter noget, forbereder kroppen sig på en fare og sætter helt af sig selv nogle mekanismer i gang, der skal hjælpe os i den vanskelige situation. Hjertet slår hurtigere og kraftigere. Pulsen stiger fra 60-80 slag til 100-140 slag i minuttet. Blodtrykket stiger, og der sendes mere iltet blod ud til musklerne, som spændes og gør klar til kamp eller flugt. Vejrtrækningen bliver hurtigere, og hele kroppen koncentrerer sig kun om faren. Denne form for frygt er helt naturlig og kan være med til at give os ekstra kræfter, så vi reagerer hurtigt og yder en ekstra indsats. Frygt er altså at være bange for noget bestemt.

Hvad er angst?
Angst er noget andet. Det er at være bange uden at vide hvorfor. Man kan ikke forklare, hvorfor man er bange, for der er umiddelbart ikke noget at være bange for.

Prøv at forestil dig, hvordan det er at være angst næsten hele tiden. Du kan ikke rigtig trække vejret. Det føles, som om du har fået et stramt bælte rundt om brystkassen. Du kan ikke få luft nok, du får åndenød og i værste fald kvælningsfornemmelser. Kroppen føles lammet, ryster, og det prikker over det hele. Du kan begynde at svede voldsomt, maven er urolig og skifter mellem kvalme og diarré. Du er anspændt, urolig og har svært ved at tænke klart. Du kan ikke slippe tanken om, at du vil blive ramt af et lyn, at du kan sidde fast i en elevator, eller at du er ved at blive sindssyg eller har fået en alvorlig fysisk sygdom.

Hvis angst bliver en fast del af ens liv, er det et problem, fordi det går meget ud over hverdagen. Hvis du er angst, vil du ofte ikke kunne koncentrere dig, ikke kunne sove og ikke have lyst til at spise. Du kan føle dig ensom, træt, trist og utilfreds.