Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
kontakt@tabu.dk
Fakta om angstAngst er den allermest udbredte psykiske sygdom:
- Her og nu har ca. 250.000 danskere (5%) en eller anden form for sygelig angst. Det vil sige, at der f.eks. i gennemsnit sidder én elev i hver skoleklasse med angst.
- I løbet af et år vil ca. 350.000 danskere (7%) opleve en eller anden form for angstsygdom – kort- eller langvarigt.
- I løbet af livet vil ca. 750.000 (15%) opleve en angstsygdom.
Mange flere kvinder end mænd får en angstsygdom - ca. dobbelt så mange. Kun OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og sygdomsangst (hypokondri) er ligeligt fordelt mellem de to køn.
Mange angstformer begynder i skolealderen. Det gælder især socialfobi, enkeltfobi og OCD. Generaliseret angst viser sig ofte i ungdommen, panikangst i 20-30-års alderen.
Omkring en tredjedel bliver raske men kan få enkelte tilbagefald. En anden tredjedel vil blive ved med at have lette symptomer, men kan stadig have et aktivt liv, mens den sidste tredjedel vil være belastet af svære symptomer, som dog kan mildnes under behandling.
Jo tidligere, man kan sætte ind med information, vejledning og behandling, jo bedre bliver forløbet.
