Hvad er spiseforstyrrelser?
Spiseforstyrrelser en en gruppe af psykiske sygdomme, som kommer til udtryk i personens forstyrrede forhold til mad og krop. Men selv om det hedder spiseforstyrrelser, så handler sygdommene mere om negative følelser, lavt selvværd og skam end om mad.

Der findes tre typer spiseforstyrrelser:

• Anoreksi
• Bulimi
• Uspecifik spiseforstyrrelse - f.eks. overspisning

Hvad er anoreksi?
Mange piger synes, at de tager for meget på i puberteten. De er bange for at blive overvægtige eller fede. Hvis du er pige, har du måske selv prøvet at gå på slankekur eller hørt om andre, der gerne vil tabe sig f.eks. ved at undgå fedt og sukker. Du har måske også prøvet at spise og spise uden at føle dig mæt eller fyldt alligevel.

Hvis man har anoreksi, er man sygeligt optaget af at holde op med at spise og tabe sig. Piger, der har anoreksi, spekulerer hele tiden på, hvilken mad de skal spise eller ikke spise. De spiser mindre og mindre og begynder at dyrke helt unormalt meget motion - mange timer om dagen. Måske prøver de at skaffe sig af med maden ved at kaste op eller tage afføringsmidler, afmagringspiller eller vanddrivende medicin for at tabe sig.

Anoreksi udvikler sig typisk sådan her:
Først har man ikke lyst til fedende mad. Man undgår smør på brødet, sovs til kødet og spiser kun én gang om dagen. Så holder man op med at spise kød - måske også brød. Man bliver mere og mere interesseret i, hvad de andre i familien spiser. Hjælper sin mor med maden, tvinger lillebror til at spise op, bager om aftenen - men smager ikke selv kagen. Man spiser mindre og mindre - til sidst måske kun gulerødder og agurker eller pizza uden ost.

Ens selvtillid bliver dårligere, selv om man bliver slankere og kan være i de mindste bukser. Man har mindre lyst til at være sammen med andre og ser færre venner. Jo mere tid man bruger på at tænke på mad, jo mindre tid bliver der nemlig til at tænke på venner og familie.

Virkelighedsopfattelsen ændrer sig. Selv om alle andre siger, at man er tynd, ser man stadig sig selv som alt for tyk. Til sidst bliver man mere og mere træt, energien forsvinder og man kan ikke koncentrere sig eller samle sig om sit skolearbejde. Man holder op med at få menstruation og med at vokse i højden. Hos drenge og piger bliver interessen for nærhed og sex nedsat. Musklerne bliver svage, og hænder og fødder bliver kolde og blåmarmorerede. Ved svær anoreksi kan kroppen tage skade. Hjertet slår langsomt, og blodtrykket nedsættes. Tilstanden kan blive livstruende, og så må man indlægges.

Hvad er bulimi?
Bulimi er at spise og spise og bagefter forsøge at komme af med maden igen. Enten ved at kaste op eller tage afføringsmidler. Eller ved at forbrænde maden ved at dyrke overdrevent meget motion.

Bulimi udvikler sig typisk sådan her:
Man kommer hjem fra skole og er ked af det eller føler sig tom og ensom. Man går ud i køkkenet, åbner køleskabet og spiser alt, hvad der kan spises. Også familiens pålæg til frokosten i morgen.Bagefter har man det endnu dårligere - bliver så utilpas, at det næsten ikke er til at holde ud. Så går man ud på badeværelset, stikker to fingre langt ned i halsen og kaster op i toilettet. Det hjælper. Man har det straks bedre. Kroppen føles renset. Senere efter aftensmaden med familien gør man det igen.

Problemet er, at den lettelse, det umiddelbart giver at kaste op, hurtigt afløses af en vældig skamfølelse og lede ved sig selv. Man lover sig selv aldrig at gøre det mere. Ligesom ved anoreksi er der mange, der isolerer sig - i hvert fald taler de ikke med nogen om, hvor svært de har det. Ofte går de alene med problemet i flere år, før de betror sig til en kæreste eller en ven, eller før andre opdager det.

Ved svær bulimi kan kroppen tage skade. Tandemaljen ødelægges af de mange opkastninger. Blodets salte kan komme ud af balance, og tarmene går i stå ved konstant brug af afføringsmidler.

Mange har en blanding af bulimi og anoreksi. Selv om der er flest piger, som lider af spiseforstyrrelser, kan drenge også have anoreksi eller bulimi.

Hvad er overspisning?
Det er ikke en kropslig oplevelse af sult, der får en til at spise. Det er ens følelsesmæssige behov, der styrer at man spiser. Man har ikke kontrol over sulten og indtagelsen af mad. Følelser bliver erstattet med mad og ens behov for nærhed, kærlighed, seksuelle følelser og behovet for at give udtryk for frustrationer, vrede og sorg bliver ikke dækket. Ved hjælp af maden og ens overvægt beskytter man sig mod omverdenen. Maden bliver en måde at gøre noget godt for sig selv, når man ikke får dækket sine følelsesmæssige behov.

Overspisningen bliver måske planlagt med særlige ritualer, men kan også ske impulsivt. Man fylder sig op med mad og spiser indtil man er ubehageligt overmæt. Ofte spiser man store mængder mad, men uden at have faste måltider. Eller man spiser lidt hele tiden, så man alligevel får mere end kroppen har brug for. Man føler skam om over mængden af mad og spiser ofte alene. Overspisningen følges af følelser af skyld og nederlag fordi man ikke kan styre sin spisning.

Overoptagetheden af krop, vægt og udseende er ikke til stede i samme grad, som ved anoreksi og bulimi. Nogle der overspiser bliver svært overvægtige og andre prøver ved hjælp af periodevise slankekure og motion at holde vægten konstant. Hos nogle svinger vægten voldsomt, det kan være 30-40 kg over nogle måneder.