Det er forskelligt, hvor meget forældres psykiske sygdom påvirker et barns udvikling. For over halvdelen af familierne gælder det heldigvis, at børnene ikke tager skade, men udvikler sig fuldstændigt normalt, ja, sommetider til og med bliver styrket af familiens problem. Men i 25-50% af familierne lider børnene under forældrenes sygdom og tager skade i varierende grad. Det ser ud til, at piger lider mest, når deres mor er syg, mens drenge lider mest, når deres far er syg.

Hvor meget man tager skade afhænger af:

• Hvad det er for en sygdom, hvor svær den er, og hvor længe den varer
  Det giver sig selv, at en far eller mor med en enkelt, kortvarig depression, som måske er indlagt på hospitalet i en måned, hvor han eller hun er passiv og stille, men ellers upåfaldende, er en langt mindre belastning end en forælder med livslang skizofreni med et deraf forstyrret tanke- og følelsesliv og talrige indlæggelser. Jo alvorligere og mere langvarig sygdommen er, og jo flere indlæggelser den forårsager, jo større indflydelse har den på barnet. En barndom med en far, der drikker, er lunefuld og måske voldelig – eller med en mor, der hører stemmer, er uhygiejnisk og skriger om natten, sætter sig naturligvis dybe spor.
• Hvor robust barnet selv er
  Alle børn med psykisk syge forældre bliver påvirkede af denne specielle situation, men børn er vidt forskellige. Nogle er mere følsomme end andre, og det er klart, at de følsomme er mest belastede og berørte af den hjemlige situation.
• Om familien fungerer godt uden den syge forælder
  En god familiestruktur med en rask forælder, andre søskende, god økonomi og rare boligforhold er værdifulde faktorer, der mindsker konsekvenserne af at have en psykisk syg far eller mor. Men desværre er der ofte tale om mere problematiske situationer: En enlig mor med en misbrugende samlever, dårlig økonomi osv. Sådanne omstændigheder gør selvfølgelig, at problemet bliver endnu sværere at håndtere.
• Om der er et socialt netværk – opbakning og støtte fra skole, omgivelser og den øvrige familie
  I familier, hvor børnene ikke har et netværk af familie og venner, der kan støtte dem, er der behov for et andet tilbud til børnene, f.eks. samtalegrupper med andre i samme situation.