Diagnoserne

Psykologer og psykiatere har præcise regler for, hvad de kalder psykisk sygdom. Det er regler, som siger, at hvis man har netop det symptom over en vis periode, så har man netop den sygdom (diagnose).

Diagnoserne er vigtige for behandlerne, lægerne og psykologerne. For sygdommene skal behandles forskelligt.

De psykiske sygdomme og forstyrrelser er delt op i 10 grupper:

  • Depression eller maniodepressiv sygdom. Det er en ubehagelig tilstand med dyb tristhed, modløshed og ingen energi. Den deprimerede kan næsten ikke holde ud at være sammen med andre mennesker. Depression kan komme igen flere gange i livet. Hos nogle få – de maniodepressive – kan der også komme manier, perioder med opstemthed.
  • Nervøse og stressrelaterede tilstande. Det er især angstanfald og angst for specielle ting eller situationer. Det kan være angst for at være sammen med kammerater eller angst for små lukkede rum (fobier). Til denne gruppe hører også tvangstanker og tvangshandlinger og det at have kropslige symptomer som smerter og træthed uden at fejle noget kropsligt.
  • Spiseforstyrrelser (f.eks. anoreksi, bulimi og overspisning), søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser.
  • Sygdomme, hvor der er en fysisk skade eller fejl i hjernen, fx tab af nerveceller (skrumpning af hjernen). Det drejer sig især om demens. Altså en tilstand med dårlig hukommelse og koncentration. En dement kan ikke huske, hvad han lige har sagt, og han kan ikke samle sig om at læse avisen eller føre en samtale. Du kender det måske fra ældre mennesker.
  • Sygdomme, der skyldes fysisk påvirkning af hjernens nerver som følge af misbrug af alkohol eller stoffer. Det kan være abstinens-psykose når man stopper et misbrug af alkohol eller det kan være sindssygdom på grund af misbrug af stoffer.
  • Psykoser, som er egentlige sindssygdomme. Det kan være skizofreni, der er kendetegnet ved hallucinationer. En hallucination kan være en stemme, som kun den syge hører. Det kan også være vrangforestillinger, for eksempel en ide om at have indbygget en mikrofon i tænderne, som aflyttes af politiet.
  • Personlighedsforstyrrelser. En gruppe psykiske sygdomme, der dækker over mange forskellige problemer. Det kan være problemer med at knytte sig til andre mennesker, det kan være en spillelidenskab (ludomani), kleptomani og meget andet.
  • Mental retardering. I gamle dage hed det åndssvaghed. Her er intelligenskvotienten (IQ) fra 69 og nedefter. I sinke-området (IQ 70-85) er intelligensen lav, men der er ikke tale om psykisk sygdom.
  • Medfødte psykiske udviklingsforstyrrelser. Problemer med at tale og forstå og have kontakt med omgivelserne. De specielle sygdomme, der hedder autisme og aspergers syndrom, hører også ind under denne gruppe.
  • ADHD. (DAMP) Det er børn, der er urolige og ude af stand til at fastholde opmærksomheden gennem længere tid.

Søg hjælp!
Læger, psykologer og psykiatere kan behandle psykisk sygdom med gode resultater. Det er vigtigt at være åben. Tal med en voksen du har tillid til og opsøg din læge, hvis du har mistanke om psykisk sygdom.