Erhvervsskoleprojekt

Jeg Kommer Heller Ikke I DagEn stor andel af de elever, der falder fra erhvervsuddannelserne, begrunder frafaldet med personlige og psykiske problemer. Viden om signaler på mistrivsel og træning i den svære samtale kan være med til at fastholde elever, der kæmper med personlige og psykiske problemer.

Formål

Formålet med projektet var indsigt i konkrete værktøjer, der kan støtte sårbare elever i deres uddannelse.

Erhvervsskoleprojektets aktiviteter

Projektet havde følgende fire aktiviteter:

  • Firedages kursusforløb for lærere og studievejledere
  • Dagskursus for (uddannelses-)ledere
  • Publikationen ' Jeg kommer heller ikke i dag'
  • To konferencer om støtte af sårbare unge i uddannelse

Projektperiode

Psykiatrifondens Erhversskoleprojekt blev udviklet og udført i perioden 1. januar 2009 til 31. marts 2010. Projektet blev finansieret af Undervisningsministeriet (det nuværende Ministeriet for Børn og Undervisning).

Interesseret i Erhvervsskoleprojektet?

Projektet var en stor succes og har vist, at der er et enormt behov og stor interesse på landsplan for (efter)uddannelse blandt lærere og studievejledere. Vi afholder derfor flere gange årligt firedages kurser i støtte til sårbare unge i uddannelse.
Læs mere om vores firedages kurser i støtte til sårbare unge i uddannelse.

Du kan også kontakte undervisningsleder Bjarke Malmstrøm Jensen på bj@psykiatrifonden.dk eller på 2332 1819, hvis du vil høre mere.